Vi har brug for kontakt til vores krop.
Ikke kun på løbeturen eller i træningscenteret, men som et fundament i hverdagen.
I dette forløb fordyber vi os i kroppens potentiale og har fokus på:
hvordan du kan bruge kroppen, bevægelse og intuitiv dans som støtte til nærvær, frihed og livskraft i hverdagen
kropslige tilgange, som åbner for dine sanser og intuition
nærværsøvelser, som støtter tryghed, grounding og egenomsorg
🌳Efter hver mødegang får du tilsendt en nærværsøvelse på lydfil, som støtter din personlige praksis
Undervisningen rummer en del fri bevægelse. Det er der mange gode grunde til. Det er nemlig en direkte adgang til at mærke hvad kroppen har brug for og behov for, dvs at mærke egne bevægelsesimpulser, at bevidstgøre egne bevægemønstre og at udvide bevægelsesrepertoiret.
Der sker også det, at når vi danser mere intuitivt, kommer vi uden om hovedet så at sige. Sanserne og kroppens visdom kan få mere plads. Vi bevæger det som føles fastlåst. Vi giver plads til det vi mærker i kroppen og som ikke kan udtrykkes med ord. Vi slipper det, som ikke længere skal bæres. Vi kommer mere tilstede i kroppen og lander i nuet.
Jeg guider med enkle input og forslag til bevægelse, som du kan lade dig inspirere af.
Tempoet er varieret - højt, lavt til slow flow.
Vi starter og afslutter hver mødegang med groundingøvelser.
Forløbet er fordelt over 3 søndage i efteråret - den 25. oktober, 8. november og 6. december, alle søndage kl 10 - 11.30. Det foregår hos Yogierne i Assentoft.
Læs mere her: https://fb.me/e/72WoovlFW
Tilmelding/betaling - klik på linket her:
https://system.easypractice.net/event/dans-dig-fri-og-glad-kropsdynamisk-forlb-for-kvinder-273c5
I denne workshop lærer du hvordan du gennem små bevidste reguleringer med kroppen kan hjælpe og støtte dig selv i hverdagen.
I nogle situationer har vi brug for energi, styrke og klarhed. Andre gange har vi brug for at geare ned og mærke ro i nervesystemet.
Her kan du bruge grounding som et fantastisk kropsligt værktøj, der hjælper dig med at regulere dit energiniveau alt efter hvad du har brug for i situationen. Grounding er nemlig en dynamisk færdighed, dvs den har en nedadgående forbindelse og en opadgående.
Grounding er dog mere end blot et værktøj. Grounding er en tilstand af fysisk og psykisk nærvær og styrker fornemmelsen af tryghed og sikkerhed. Færdigheden støtter dig i at mestre hverdagens udfordringer og kan bruges som base i kontakten med andre.
I denne workshop får du mulighed for, at afprøve forskellige grounding- og centreringsøvelser, som du kan arbejde videre med hjemme og bruge direkte i din hverdag.
Nye datoer længere hen på året.
"....Hanne Mette er som instruktør så fantastisk kompetent, hun fører os gennem forløbet på en blid, men sikker måde. Dansen åbnede for små sprækker af lys, der spredte sig i krop og sjæl og blev til en stor kappe af varme og glæde! Jeg kan næsten ikke vente til søndag d. 25.
Af hjertet tak for en fantastisk oplevelse.
Kh Evelyne"
Kære kvinde midt i livet
Overgangsalderen er en helt særlig periode i en kvindes liv - og dermed også en unik mulighed for at opdage nye ressourcer, ny viden og få nye indsigter.
Gennem 3 workshops, giver jeg mine bedste bud på, hvordan du kan bringe kroppen i spil og aktivere de ressourcer og muligheder, der er tilstede netop i kroppen. Så du får mere energi og overskud og dermed også kan få glæde af alle de gode ting, denne alder bringer med sig.
Workshops´ne kan tages enkeltvis eller som forløb.
🌿Ro, hvile og restitution
🌿Skab balance i hormonsystemet
🌿Skab Flow i dit stofskifte
Hold øje med nye datoer på Facebook. Eller saml en flok veninder og jeg opretter en workshop skræddersyet til jer.
Læs mere her:
En jordnær (og gratis) workshop for kvinder.
Jeg giver en kort intro til temaet og efterfølgende laver vi enkle kropsøvelser sammen - lige til at lade dig inspirere af og bruge derhjemme.
Workshoppen er skræddersyet til at give dig en positiv, rolig oplevelse med kroppen og en smagsprøve på, hvordan du gennem mikrobevægelser og små bevidste reguleringer med kroppen, kan hjælpe og støtte dig selv i hverdagen eller når du står i noget, der kræver noget særligt af dig.
Jeg kalder disse øvelser for kropslige selvværdsøvelser.
Jeg kommer ind på, hvordan du kan arbejde nænsomt med musklernes naturlige forsvarsmekanismer (spændthed og opgivelse) og giver eksempler på, hvordan du kan regulere dit energiniveau alt efter hvad du har brug for i situationen.
Det var en stor hjælp for mig, da jeg i sin tid oplevede, hvordan disse kropsøvelser gav mig en reel støtte til nærvær, grænsesætning og tryghed og i det hele taget styrkede mit kropslige fundament.
Vil du med videre på rejsen?
Denne workshop fungerer som en uforpligtende introduktion. Hvis du mærker, at øvelserne gør en god forskel for dig, vil der efterfølgende være mulighed for at høre mere om mit kommende forløb "Giv dig selv plads - brug kroppen som genvej til selvværd og indre tryghed" senere på året, hvor vi fordyber os endnu mere i denne kropslige ressourceorienterede tilgang.
Praktisk:
Hav tøj på, der giver mulighed for lidt bevægelighed. Evt vandflaske.
Dato: Søndag den 4. oktober kl. 10 - 11.
Sted: Center for terapi og selvudvikling, Skolestræde 7, 8900 Randers C
Workshoppen er gratis og derfor er TILMELDING NØDVENDIG:
Skriv en mail til mig på hanne.tolsgaard@gmail.com og så hører du fra mig, om der stadig er ledige pladser.
Bliver du forhindret, beder jeg dig om at give mig besked, så en anden kan få muligheden.
Læs mere her: https://fb.me/e/4QwhHwYW1